Tilknytning handler i bund og grund om, hvordan vi indgår i kontakt med og knytter os til andre mennesker. Om vi tør stole på dem. Om vi føler os trygge, elsket, set og mødt – eller om vi (ubevidst) forventer at blive afvist, overvældet, svigtet eller forladt.
Men det mange ikke ved er, at vores nervesystem er selve fundamentet for vores tilknytning. Når vi forstår, hvordan vores nervesystem fungerer, får vi pludselig et helt nyt sprog for, hvorfor vi reagerer som vi gør i relationer – og vi får adgang til nye måder at hele og ændre vores mønstre på.
Tilknytning er ikke bare psykologi – det er biologi
Fra det øjeblik vi bliver født, er vores overlevelse afhængig af tilknytning. Vi har brug for kontakt, regulering og nærvær. Det spæde barns nervesystem er umodent og reguleres af de voksne omkring det. Når vi bliver vugget, trøstet og spejlet, lærer vores nervesystem gradvist at finde ro og tryghed – men kun hvis det faktisk bliver mødt med nærvær og sensitivitet.
Når vi ikke bliver mødt, lærer vores system noget andet: at være på vagt, trække os, kæmpe for kontakt eller lukke helt ned. Disse tidlige erfaringer lagres ikke kun i hukommelsen – de indlejres som autonome mønstre i nervesystemet. Det er det, vi senere genkender som vores tilknytningsstil: tryg, ængstelig, undvigende eller desorganiseret.
Det autonome nervesystem styrer mere, end vi tror
Det autonome nervesystem er den del af nervesystemet, der hele tiden scanner omgivelserne og vurderer: “Er jeg i sikkerhed – eller i fare?” Det sker helt uden for vores bevidste kontrol. Når vi oplever noget som trygt, kan vi være åbne, nærværende og forbundet. Når vi oplever noget som farligt – også selvom det kun er følelsesmæssigt farligt – går vi i kæmp, flygt eller frys.
Og nervesystemet er fundamentet for hvilket tilknytningsmønster vi har.
For eksempel:
- Med ængsteligt tilknytning er nervesystemet præget af hyperaktivering – det leder konstant efter signaler på afvisning og forsøger at sikre og bevare kontakt. Ængstelig tilknytning opstår når omsorgspersonerne var uforudsigelige, nogle gange var de venlige og kærlige, andre gange var de afvisende og utilgængelige. Den ængsteligt tilknyttede har kæmp/flygt som sin foretrukne tilstand i nervesystemet og vil ofte være den mest opsøgende i relationen. Den der higer mest efter kontakt. Men nærhed føles farlig og skaber uro indeni og den ængstelige vil finde påskud for at undgå den. Ved konflikt bliver den ængstelige panisk og vil forsøge at reparere relationen ofte ved at gå over sine egne grænser. Den ængsteligt tilknyttede har sværest ved at regulere sig selv og søger regulering fra andre. For at indgå i et forhold uden at være for afhængig af partneren, har den ængsteligt tilknyttede brug for at træne selvregulering.
- Den undvigende tilknytning opstår når omsorgspersonerne ikke var tilgængelige. Enten rent fysisk ikke var til stede eller var følelsesmæssigt utilgængelige fordi de fx var stressede eller syge, så de var optagede af deres egne problemer. Her lærte barnet at undertrykke behov og følelser og at klare sig selv. Det undvigende tilknytningsmønster har dorsal vagal som primære tilstand i nervesystemet. Når den undvigende tilknyttede person skal indgå i et forhold vil personens nervesystem komme op og sige ”Kontakt er ikke trygt” eller ”Kontakt er ukendt” så selvom vi har et ønske om at være i et forhold, føles det farligt og overvældende. Især hvis vores partner har mange følelser kan det føles overvældende og vi trækker os væk. Den undvigende tilknytning har sværest ved samregulering og har brug for at øve sig på dette for at indgå i et forhold.
- Den desorganiserede tilknytning opstår, når omsorgspersonen, nogle gange var tryg og andre gange var farlig. Nervesystemet ved ikke hvad det skal forvente, vi har brug for kontakt og tilknytning, men af og til er det farligt. Det betyder at den primære tilstand i nervesystemet bliver frys, hvor vi har lige dele energi fra sympatisk (kæmp/flygt-tilstanden) og lige dele dorsal vagal – den nedlukkede tilstand, så det føles som at have den ene fod på speederen og den anden fod på bremsen. I vores forhold vil vi mærke længslen efter at have vores partner tæt på, men når de kommer tæt på, føler vi panik og overvældelse og skubber dem væk, hvorefter vi går i panik fordi vi ikke føler os trygge alene og vi vil gerne have dem tæt på igen, men når det sker, skubber vi dem atter væk. Vi er vant til kaos, så det føles trygt og velkendt for vores nervesystem. Og vi vil være tiltrukket af det kaos og drama relationen kan være præget af, selvom vi med vores fornuft godt kan se, at det ikke er et sundt forhold.
- En tryg tilknytning opstår, når vi har lært, at kontakt er sikker, vores grænser bliver respekteret, og følelser kan rummes. Her har vores nervesystem lært at kontakt er trygt og vi har lært at regulere os selv, fordi de voksne omkring os var regulerede og kunne rumme vores følelser. Vi har også lært at det er trygt at regulere sammen med andre, så vi kan både sam-regulere og selvregulere. Den foretrukne tilstand i nervesystemet for denne tilknytning er ventral vagal, hvor vi føler os trygge, afslappede, rolige og hvor kroppen lader op og restituerer.
Det gode er: Mønstre kan ændres – når nervesystemet føler sig trygt
Den gode nyhed er, at selvom vores tilknytningsmønstre blev formet tidligt i livet, kan de ændres. Vejen til forandring går ikke kun gennem kognitiv forståelse – den går gennem kroppen og nervesystemet.
Når vi arbejder med at regulere nervesystemet, skaber vi nye erfaringer af tryghed, kontakt og grænsesætning. Vi lærer vores system, at vi ikke længere er fanget i de gamle mønstre. Vi begynder at mærke forskel på reelle trusler og gamle reaktioner – og vi får mere fleksibilitet i måden, vi er i relationer på.
Det kræver tålmodighed, nærvær og tit også en tryg relation, hvor vi kan få hjælp til at regulere os. Men det er muligt. Og det er dybt transformerende.
Så hvad kan du tage med dig?
Hvis du genkender dig selv i nogle af de mønstre, jeg beskriver, så vid, at du ikke er forkert. Dine reaktioner giver mening, når vi forstår dem som strategier, dit nervesystem har udviklet for at holde dig tryg.
Når du begynder at forstå dit nervesystem – og skabe mere tryghed og regulering indefra – begynder relationer også at forandre sig. Ikke fordi du tvinger dig selv til at ændre adfærd, men fordi noget i dig begynder at falde til ro.
Og derfra kan der ske noget smukt: ægte kontakt, hvor du både kan være forbundet med andre og bevare dig kontakten til dig selv.
Hvis du er klar til at begynde at hele dit utrygge tilknytningsmønster, er mit mini kursus Nervesystemets Magi et godt sted at starte. Her lærer du at genkende hvilken tilstand dit nervesystem befinder sig i og hvordan du gør dit nervesystem trygt.
Se kurset her