
Ghostet igen…
Du har fået et match på en dating app og I har udvekslet de første beskeder. Måske har jeres kommunikation stået på gennem lidt længere tid.
Men pludselig får du ikke svar.
Først lægger du ikke så meget i det, men efterhånden begynder du at undre dig.
Til sidst tjekker du appen og bliver mødt af beskeden ”Ups, dette crush er utilgængeligt”
BOM, du er blevet ghostet. IGEN!
Du mærker straks en sammentrækning i brystet. Et lille chok rammer dig. Tankerne begynder at køre ”Hvad har du sagt, der har fået ham til det?” ” Var det, det du sagde om dit arbejde?” ”Eller det spørgsmål du stillede til hans hobby, måske lød du lidt for dum?” Tankerne kværner. Du får en følelse af, at så kan det sgu også være lige meget med det der dating. Du føler, at du spilder din tid. At folk er umodne. Hvorfor afslutte en kontakt på den måde? Hvorfor kan folk ikke bare skrive en besked om at de ikke er interesserede? Du hader når ting bliver afsluttet på denne måde, fordi det skaber så meget uvished… Det sætter gang i følelser af ikke at være god nok… Af ikke at være spændende nok… Du får en følelse af at blive afvist…
Måske bliver du også vred og der opstår tanker som ”Sikke en nar”.
Måske skriver eller ringer du til en veninde og fortæller hvad der er sket og sammen bliver I enige om at det er umuligt at finde en ordentlig mand i disse tider og at dating apps har ødelagt datingkulturen.
Efter jeg blev single i 2021, har jeg haft profiler på flere datingapps. Og jeg har oplevet at blive ghostet adskillige gange. De første gange påvirkede det mig meget.
Mit møde med Poly Vagal teorien, altså teorien om nervesystemet har givet mig et andet perspektiv og en dybere forståelse af, hvad der sker i disse situationer. Det vil jeg dele med dig her.
Dit nervesystem skanner konstant efter tryghed eller fare
Lidt forenklet så skanner vores nervesystem hele tiden vores omgivelser og beslutter om vi er trygge eller i fare.
Alt efter hvad det vurderer sætter det os i en tilstand der matcher. Hvis vi er trygge sender det os i Ventral Vagal som også kaldes rest and digest. I denne tilstand restituerer vores krop og vender tilbage til balance. Vi føler os afslappede og godt tilpas. Vi hviler i os selv og vi kan være åbne og nysgerrige overfor andre.
Hvis vores nervesystem vurderer vi er i fare, sætter det os i en beskyttelsestilstand, hvor vi er klar til at kæmpe eller flygte. Her har vi energi i kroppen, vores muskler er spændte (måske ikke så meget at du lægger mærke til det, men bare sådan en grundlæggende spænding der gør, at du ikke er helt afslappet). I denne tilstand føler vi os irriterede, anspændte eller vrede eller vi kan føle os nervøse, bekymrede, utrygge og bange. Vi reagerer enten med kamp eller flugt.
Vores nervesystem reagerer bare ikke på om noget i vores miljø reelt udgør en trussel mod vores sikkerhed.
Det reagerer på om de ting der sker i vores nutid, minder om noget der på et eller andet tidspunkt i vores liv er blevet registreret i nervesystemets database som farligt.
Hvis vi i vores barndom havde en forælder eller en lærer, der kritiserede os eller sagde noget, hvor vi følte os talt ned til eller ydmyget, så kan bare en snert af denne tone – det kan være valget af bestemte ord eller placeringen af en smiley – få vores nervesystem til at beslutte at det her er ligesom det, vi tidligere har oplevet, der var farligt, og sende os i beskyttelsestilstand. Det kan være vores matchs holdninger, interesser, værdier eller måde at kommunikere på vi reagerer på.
Ghosting set fra den, der ghoster
Det der rent fysiologisk sker når vi ghoster er, at vores nervesystem fortæller os at situationen er farlig. Det sætter os i beskyttelsestilstand, som er en af de dysregulerede tilstande i nervesystemet, hvor vi føler os utrygge.
Når vi er i de dysregulerede tilstande mister vi kontakten til vores præfrontale cortex og dermed vores evne til at tænke logisk. Vi mister også adgangen til vores empati og vores evne til at mentalisere. Kroppen arbejder KUN for at beskytte os mod den trussel vi står overfor. Det betyder at vi handler hurtigt og instinktivt for at fjerne det ubehag vi føler, uden at tænke over konsekvenserne.
Vi bliver overvældet af følelser og ubehag i kroppen, og vi vores drift er rettet imod at få det til at stoppe. Det gør vi ved enten at kæmpe, hvor vi kan gå verbalt til angreb på personen enten åbent eller skjult, hvor vi fx bliver passivt aggressive, eller ved at trække os. Her vil nogle bare lade være med at svare, andre vil bruge den udvej, der er emnet her, nemlig at ghoste.
Med et enkelt klik er ”faren” fjernet.
Tilsyneladende i hvert fald.
For mange af os vil efter en handling af den type faktisk ikke opleve den lettelse vi håbede på. Vi vil mærke en umiddelbar lettelse ja, men efterfølgende vil ny frustration opstå.
Mange vil nu få en ny bølge af uro, fordi vi dybest set ikke ønsker at handle på den måde. Vi ved godt, at det ikke er i orden overfor andre bare at slette dem.
Måske har vi også oplevet det selv og ved, hvor ubehageligt det er. Vi forsøger nu at retfærdiggøre vores handling med tanker a la ”det er jo slet ikke den slags person jeg søger”, ”det var bare for dumt det hun skrev” osv. Vi forsøger at placere skylden for vores opførsel hos den anden, fordi vi ikke kan holde det ubehag, vi mærker i vores krop, ud. Vi vil muligvis også få tanker hvor vi bebrejder og kritiserer os selv a la ”Ej, hvorfor gjorde jeg nu det?” ”Jeg kommer altid til at reagere for hårdt på den slags ting”.
Dette skaber mere indre ubehag fordi nervesystemet forbliver i dysreguleret tilstand.
Vi ghostede personen for at forsøge at skabe indre ro og tryghed, men handlinger fra beskyttelsestilstanden kæmp/flygt afføder næsten altid mere dysregulation, fordi vi ikke har viden om hvad der sker i vores nervesystem og kan hjælpe os selv tilbage i reguleret tilstand efter at have været dysregulerede.
Ghosting set fra den, der bliver ghostet
For den der bliver ghostet,føles det ofte som et lille chok. Det er nervesystemet der opfanger fare. Så det sætter os i beskyttelsestilstand. Ghosting vil typisk minde os om situationer, hvor vi blev afvist og risikerede at miste vores tilhørsforhold til ”flokken” – den gruppe af individer, som vi gerne vil tilhøre – og afhængig af hvilke erfaringer vi har med i bagagen, vil det vække følelser af frygt og panik eller irritation og vrede i os. Vores nervesystem er dysreguleret.
Hvis vi har et støttende netværk vi kan dele oplevelsen med, eller hvis vi ved, hvordan vi beroliger os selv, kan vi arbejde os ud af dysregulationen og tilbage til reguleret, afbalanceret tilstand.
Hvis vi ikke har dette, vil vi måske blive kastet ud i en bølge af tvivl og mindreværd. På længere sigt kan oplevelser som denne betyde at vi mister troen på at det er muligt for os at finde gode dates, at finde en der elsker os og at vi er værd at elske.
Hvad kan vi gøre?
Forståelse for nervesystemet kan hjælpe os med at navigere i vores relationer med mere ro og selvindsigt. Hvis vi vidste, at det ubehag vi mærker, blot er vores nervesystem, der reagerer på gamle mønstre, kunne vi berolige os selv i stedet for at handle impulsivt.
Hvis vi bliver utrygge over noget, en person skriver, kunne vi øve os i at spørge nysgerrigt: “Hvad mener du med det?” frem for at trække os. Og hvis vi stadig føler, at vi ikke er et match, kunne vi vælge at skrive en kort, respektfuld afsluttende besked i stedet for at ghoste.
Så ville den, der ghoster, gå fra samtalen med en følelse af at have handlet autentisk, og den, der bliver ghostet, ville have ro i nervesystemet frem for pludselig at blive lukket ude uden forklaring.
Så hvad tænker du? Har du prøvet at ghoste nogen eller blive ghostet og genkender du det jeg beskriver?
Du kan læse mere om hvordan nervesystemet former dine mønstre her og du kan lære hvordan du skaber et reguleret nervesystem på mit minikursus Nervesystemets Magi
Kære Vibeke,
Din tekst formidler en kompleks neurobiologisk virkelighed på en omsorgsfuld og relaterbar måde, som gør det muligt for mange at forstå og acceptere deres følelsesmæssige reaktioner i forbindelse med ghosting. Jeg sætter især pris på, hvordan du kobler nervesystemets funktion med hverdagens sociale dynamikker uden at overforenkle. Din vinkel med Polyvagal-teorien er særligt velegnet, fordi den netop understreger, at reaktionerne ikke handler om “svaghed” eller “forkert adfærd”, men om nervesystemets naturlige måde at beskytte os på.
Hvis du ønsker at gøre teksten endnu stærkere, kunne du overveje at nævne, at selvom det er en “automatisk” reaktion, så er der mange øvelser og metoder (fx mindfulness, selvreguleringsteknikker), som kan hjælpe både den, der ghoster, og den, der bliver ghostet, til at komme tilbage i en mere reguleret tilstand. Det ville give læseren en endnu større følelse af handlemulighed og håb.
Tak fordi du deler din viden med så meget hjerte og indsigt!
Hej Jesper,
Tusind tak for dine fine kommentar og forslag til forbedring. Det har du helt ret i og det vil jeg gøre snarest.
Forsat god dag.
Mange hilsner
Vibeke